Har du mod på at bestige ”Bjergene” og Vejrhøj, Sjællands 3. højeste punkt, opleve de smukke græs beklædte fårefolde på Ordrup Næs og de snørklede single trail i Kårupskov. Så er dette stedet, for Charity7Summits og Vejrhøj Trail invitere nemlig til fælles vandring på Sjællands 3. højeste punkt Vejrhøj, som også er en del af Geopark Odsherred.

Vi vil rigtig gerne vise jer dette fantastiske område og fortælle jer en masse om stedet, samt lærer jeg bedre og kende og fortælle lidt om hvad vores planer og ideer er med Charity7Summits.

Når du vandre i ”Bjergene” som er op mod 121m over havet, er udsigten over Nekselø Bugt, Vestsjælland, markerne og engene helt fantastisk. Du vil helt sikkert få en naturoplevelse ud over det sædvanlige.

Vi er til at finde deroppe forskellige weekender, hvor vi starter kl. 08:30 og slutter kl. 12:30 og vi har pauser inkluderet så alle kan være med. Så glæd jer alle sammen, det bliver en vandring, hvor alle kan være med og man skal ikke være nervøs for at vi går for hurtigt. Vi sætter fællesskabet i fokus og derfor har vi et par JetBoil’s med, så vi kan lave en kop varm kaffe eller kakao undervejs på turen.

Følg dette link til begivenheden på Facebook og læs mere der, samt trykke deltag eller interesseret, så ved vi hvor mange der ca. dukker op.

 

Hvornår:
Se dato på link – FACEBOOK
Start: Kl. 08:30
Slut Kl. 12:30

Husk:
Tøj til vejret
Energi efter behov
Drikkelse efter behov

Adresse:
Vindekilde Strandvej 21B, 4540 Fårevejle
Vraget Strand
Den store parkeringsplads

 

Vi glæder os til en masse hyggelige timer sammen med jer