Dannie Mortensen

Jeg hedder Dannie Mortensen, er 46 år og bor i Hedensted sammen med min kone, Majbritt og vores 3 børn. Til dagligt arbejder jeg som praktiserende fysioterapeut på klinik og sideløbende som løbecoach.

Startede med at løbe stort set samtidig med, at jeg droselede ned som licenscykelrytter omkring 2008. Det var først og fremmest landevej og mellem 5- 21 km. Tilfældigt fik jeg tilmeldt mig et trailløb og efter dette var jeg fuldstændig solgt til trailløb. Begyndte langsomt at få mere distance på og i 2014 gennemførte jeg mit første ultraløb.

Jeg har altid været dybt fascineret af bjerge og gennem trailløb fandt jeg ud at at passionen for løb og bjerge var en super kombination for mig. Så mine drømme og mål som løber er, at få nogle oplevelser på ”kontoen”. Gerne komme ud til de lidt mindre løb i udlandet, hvor man virkeligt fornemmer bjergene og folkene der bor i området.

Hvorfor vil jeg være med i Charity7Summits?

Som far skærer det i hjertet når børn ikke har det godt, af den ene eller anden grund. Ved at indgå i dette samarbejde kan jeg forhåbentlig være med til at sprede budskabet, omkring indsamlinger til Børneulykkesfondens initiativ, Legeheltene og samtidig hjælpe endnu flere unge ud i den danske natur som medlem af Charity7Summits. Alt dette, samtidig med at jeg håber på at kunne vise hvorfor jeg er så glad for trail-, ultra- og især bjergløb.

Hvorfor klubambassadør?

Fordi jeg jævnligt er afsted til ultraløb i udlandet, samt herhjemme – her er det oplagt at lave indsamlinger, samt fortælle om løbene og på den måde inspirere flere til at komme ud og lave motion. At kunne sprede budskabet omkring legeheltene og om at det vigtigt at have drømme og forsøge at gå efter dem, som Charity7Summits hjælper med at gøre.

Mine Indsamlinger

VDG Trail 120 Km med 8.000 Højdemeter – September 2021